Det begyndte med en bog, jeg ikke kunne læse.

Hej, jeg er Dott. Før jeg er udvikler, er jeg læser.

For næsten hvert eneste problem, jeg er stødt på i livet, lå svaret allerede i en bog. Så jeg læser meget, hundrede timer om året, nogle gange to hundrede.

Og det samme skete igen og igen. Jeg forelskede mig i en bog, der aldrig var blevet oversat til mit modersmål kinesisk. Så jeg gjorde, hvad enhver læser gør: jeg ventede. Hver par måneder gik jeg på jagt efter en oversættelse og fandt ingenting. De fleste bøger bliver aldrig oversat overhovedet, og de heldige få tager årevis om at komme frem.

Så jeg tog den svære vej, selvom "lucky" er tættere på sandheden. Jeg læste allerede engelsk godt nok til at klare mig. Men godt nok har en pris: jeg har aldrig læst så hurtigt på engelsk, som jeg gør på mit eget sprog. En bog, der tager mig en uge på kinesisk, kan tage meget længere på engelsk. Døren gik op, men prisen for adgang var absurd. Og jeg var en af de heldige, men ingen burde skulle lære et helt sprog bare for at læse en bog, de elsker, allermindst nu, hvor AI har gjort oversættelse, i praksis, til et løst problem.

Jeg mener ikke, at det sprog, en bog blev skrevet på, skal afgøre, hvem der får lov til at læse den.

Så jeg byggede BookTranslator. Du giver den en bog på et sprog, du ikke kan læse, og den giver dig det hele tilbage på et, du kan.

Teknologien var der allerede; nogen skulle bare bygge det. Jeg byggede det til mig selv, men jeg var ikke den eneste, der ventede.